Historiecenteret vil udbrede kendskabet til Schultz & Larsen, Otterup Geværfabrik og A/S Dansk Ammunitionsfabriks produktion og historie. Vi har til huse på den gamle geværfabrik i Otterup og råder over fine, hyggelige lokaler på første salen, der hvor montagen foregik. Vi har rundvisninger og foredrag. Otterup Geværfabrik er en spændende gammel bygning, der var verdensberømt for sin produktion af de perfekte rifler! Otterup Geværfabrik blev grundlagt af skytten Hans Schultz i 1889. Han var udlært trædrejer og havde arbejdet med forbedringen af geværer i hærens laboratorium. Folk fra hele landet begyndte at sende geværer til reparation og ombygning i Otterup, og i 1904 startede Hans Schultz eget bøssemagerværksted.
I 1916 indgik han partnerskab med sin svigersøn Niels Larsen, og de købte et foderstoflager ved jernbanestationen i Otterup. Herfra producerede den ny fabrik Schultz og Larsen Geværfabrik håndlavede geværer til hele verden. Hans Schultz og Niels Larsen var selv dygtige skytter, og Niels Larsen vandt både guld- og sølvmedalje ved OL i 1920.De håndlavede geværer var populære blandt feinschmeckere og eksperter i hele verden, men da alt var håndlavet, betød det en meget lang produktionstid og store produktionsomkostninger. Derfor måtte geværfabrikken i Otterup lukke i 1994. Men de antikke geværer er stadig meget efterspurgte.
Ønsker du at kontakte HistorieCenter Otterup skriv til Formand Martin Jørgensen eller udfyld formularen. Følg os på Facebook.