Oplev spændende kunst skabt af lokale Nordfynske kunstnere! Vi inviterer til forårsudstilling i pinsen 2025 på Geværfabrikken i Otterup - med billedkunst, skulpturer og fotografi.
Oplev en inspirerende kunstudstilling, når Nor-Kunst - Nordfynske Kunstnere - byder velkommen til forårsudstilling i pinsen 2025 på Geværfabrikken i Otterup. Udstillingen finder sted den 7.-9. juni kl. 11-16, og der er gratis adgang. Fernisering lørdag d. 7. juni kl. 14.
Du kan gå på opdagelse i et mangfoldigt udvalg af kunst - herunder billedkunst, skulpturer og fotografi - alt sammen skabt af lokale kunstnere fra Nordfyn. Kunstnerne vil være til stede alle dage og står klar til en snak om deres værker, arbejdsprocesser og passion for kunsten.
Nordfyns Billedskole deltager også med egne værker og små kreative workshops, som især henvender sig til børn og barnlige sjæle. Nor-Kunst er et kunstnerfællesskab af udøvende kunstnere, alle bosat på Nordfyn, der deler en passion for kunst og det lokale kulturliv.
Vi glæder os til at se dig til en forårsudstilling fyldt med farver, kreativitet og nærvær!
Fri entré